Fysioterapeut:
"Uddannelsen til CM-terapeut har givet mig en større forståelse for tværfaglighedens betydning og styrket min faglige refleksion over egen praksis.
Gennem uddannelsen er jeg blevet klogere på min egen faglighed inden for kropsmodulation, oralmotorisk undersøgelse og kommunikation, og hvordan disse områder kan indgå som en naturlig del af en fysioterapeutisk helhedsforståelse.
I mit daglige arbejde benytter jeg den helhedstænkning, som er en central del af CM-konceptets filosofi.
Den tværfaglige tilgang har jeg særligt taget med ind i mit firma HjerneLeg, hvor samarbejdet omkring barnet og familien er et grundlæggende fundament.
Uddannelsen har givet mig viden og redskaber til at se barnet og borgeren i en større sammenhæng og til at integrere forskellige faglige perspektiver i både undersøgelse og behandling.
I mødet med børn og borgere er det derfor naturligt for mig at anvende greb og tilgange fra CM som en integreret del af min samlede fysioterapeutiske, neurologiske og rehabiliterende praksis. CM-konceptet bidrager til at styrke kvaliteten af mine faglige vurderinger og understøtter en helhedsorienteret indsats med fokus på funktion, deltagelse og trivsel."
Tandlæge:
"Castillo Morales-uddannelsen har i høj grad været med til at definere mig fagligt som tandlæge.
Den har givet mig en større forståelse for sammenhængen mellem kropsholdning, muskulatur og udviklingen af sekundære tandstillingsfejl - særligt hos ikke neurotypiske personer, hvor konventionel bøjlebehandling ikke er muligt.
De teknikker, jeg har lært på kurset, har muliggjort tandundersøgelser af patienter, som tidligere kun kunne undersøges under narkose".
"Da jeg blev uddannet Castillo Morales terapeut, fik jeg ikke bare endnu et redskab i min faglige værktøjskasse – jeg fik et helt nyt perspektiv på mennesker. Jeg bruger metoderne i alle mine forløb, fra den palliative ældre kvinde, der er angst for den forestående bortgang, til den syv måneder gamle dreng, som kæmper med at få amningen til at fungere.
Uanset hvem jeg står overfor, er min tilgang præget af det holistiske menneskesyn, som Castillo Morales®-Konceptet bygger på, hvor tillid, tålmodighed, respekt og ansvar er helt centrale værdier.
Jeg ser ikke først begrænsningerne, men mulighederne. Det perspektiv har ændret mig som terapeut og som menneske. Særligt i mine palliative og terminale forløb oplever jeg, hvor stor betydning CM kan have. At kunne skabe ro hos et menneske med angstpræget respiration gennem Calma Motora, dybe tryk og distale impulser er noget af det mest meningsfulde, jeg gør i mit arbejde.
Castillo Morales®- konceptet er ikke noget, jeg tager frem en gang imellem. Det er blevet en del af den, jeg er som behandler. Jeg er ikke ergoterapeut nogle dage og Castillo Morales ®-terapeut andre dage – jeg er Castillo Morales®- terapeut hele tiden.
Konceptet gennemstrømmer måden, jeg møder mennesker på, måden jeg observerer på og måden, jeg er til stede på.
Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg mere stolt af mit Castillo Morales-bevis end af min ergoterapeutiske grunduddannelse. Ikke fordi det ene er vigtigere end det andet, men fordi Castillo Morales har givet mig et menneskesyn og en faglig identitet, som har sat dybe spor i mig. Det har lært mig, at selv små impulser kan skabe store forandringer, og at vi som terapeuter først og fremmest skal møde mennesket dér, hvor det er".